ClimAct Supportindeks er en fagfællebedømt segmentmodel udviklet af forskere fra Københavns Universitet
Alarmeret
Bekymret
Ambivalent
Opmærksom
Uengageret
Afvisende
En af de vigtigste forudsætninger for effektiv klimakommunikation er at kende og forstå sin målgruppe. Det kræver en grundlæggende erkendelse af, at mennesker er forskellige og har forskellige psykologiske, kulturelle og politiske grunde til at handle, eller undlade at handle, i forhold til at reducere CO₂-udledninger. Derfor bør indsatser for at engagere befolkningen i klimahandling tage udgangspunkt i disse forskelligheder.
Netop dette er udgangspunktet for ClimAct Supportindeks. Modellen tydeliggør seks adskilte grupper eller segmenter i den danske befolkning med unikke holdningsprofiler: de Alarmerede, de Bekymrede, de Opmærksomme, de Ambivalente, de Uengagerede og de Afvisende.
Segmenteringsmodellen gør det muligt at følge udviklingen i befolkningens klimaholdninger og få et bedre indblik i, hvordan bl.a. demografi og værdier påvirker borgernes forståelse og præferencer.
Nedenfor introduceres segmenterne, som vi løbende undersøger udviklingen af gennem spørgeskemaundersøgelser om danskernes holdninger til klima og klimarelaterede spørgsmål.
De alarmerede er overbeviste om, at klimaforandringer er menneskeskabte og har høj tillid til klimaforskningen. De ser klimaforandringer som en akut og potentielt katastrofal trussel. Gruppen forventer, at konsekvenserne bliver alvorligere end nogen anden gruppe gør og mener, at klimaforandringer allerede nu skader menneskers liv og levegrundlag.
De bekymrede minder på mange måder om den alarmerede gruppe, men er mere moderate i deres holdninger. Det er en stor gruppe, der er meget bekymret over klimaforandringerne og overbevist om, at klimaforandringerne primært skyldes menneskelig aktivitet. De opfatter klimaforandringerne som en presserende og alvorlig trussel, især mod naturen, dyrelivet og befolkningen i det globale syd, men i mindre grad mod den danske befolkning og dem selv.
De opmærksomme ser klimaforandringer som en betydelig trussel, men har vanskeligt ved at forbinde problemet med deres egen hverdag og handlemuligheder. De opfatter klimaforandringer som et globalt problem, men vurderer ikke i samme grad, at det vil få direkte konsekvenser for dem selv. Gruppen har generelt moderate holdninger og støtter overordnet set den grønne omstilling, men er mindre villige til selv at gøre personlige ofre for sagen.
De ambivalente er kendetegnet ved en uoverenstemmelse mellem deres relativt høje risikoopfattelse, deres moderate opfattelse af sagens hast, og deres lave villighed til at betale for og støtte reduktion af CO2. De opfatter klimaforandringer som meget farlige, men er tøvende over for adfærdsforandring og er tilbageholdende, når det kommer til handling.
De uengagerede er kendetegnet ved et lavt engagement i klimadagsordenen. De opfatter klimaforandringer som et fjernt problem. De fleste i denne gruppe anerkender, at klimaforandringer finder sted, men tvivler på, at menneskelig aktivitet er den primære årsag.
De afvisende er kendetegnet ved udtalt skepsis over for klimavidenskaben og modstand mod klimainitiativer. Gruppen anerkender i nogen grad, at klimaet forandrer sig, men benægter eller nedtoner menneskers ansvar for udviklingen. Borgere i dette segment er typisk aktivt modstandere af de fleste klimatilag.
Nedenstående spørgsmål giver et indblik i segmenternes holdningsprofiler igennem deres besvarelser på en række af de vigtigste indikatorerne bag segmentinddelingen.
Én af de vigtigste indikatorer for hvilket segment, man falder ind i, er trusselsopfattelse. Her ser man blandt andet en stærk trusselopfattelse hos de Alarmerede, Bekymrede og Ambivalente, mens de Afvisende er det eneste segment, der overvejende giver udtryk for, at de ikke mener at klimaforandringerne er en alvorligt trussel.
Denne tendens bliver spejlet i segmenternes tillid til klimaforskere. Hos de Afvisende giver størstedelen udtryk for en mistillid til klimaforskere, mens størstedelen af de Alarmerede, Bekymrede, Ambivalente og Opmærksomme mener at de er troværdige.
Særligt for det alarmerede segment er klimapolitik et uomgængeligt element i deres overvejelser, når de stemmer. Dagsordenen er også vigtig for de Bekymrede og de ambivalente, som dog er mere splittede. De afvisende rapporterer stor uenighed i at partiernes klimaplaner er vigtige for deres stemmeadfærd.
Der er udtalt enighed blandt de Alarmerede og de Bekymrede om at Danmark bør begrænse udledningerne af drivhusgasser hurtigst muligt, uafhængigt af andre lande. Modstanden mod dette meget udbredt hos de Afvisende, ligesom omkring halvdelen af de uengagerede er modstandere af dette. Selvom der er mere splittelse hos de ambivalente og opmærksomme er opbakningen større end modstanden.
ClimAct Supportindeks er baseret på AAACID modellen – en segmenteringsmodel udviklet på Københavns Universitet i 2021. Segmenterne er fundet ved at søge efter statistiske ligheder og forskelligheder i bekymringer for klimaforandringer og holdninger til klimapolitik. Fordi segmenterne repræsenterer holdninger, kan en persons segment ændre sig i takt med, at deres holdninger ændrer sig. Det betyder, at segmentstørrelserne ændrer sig i takt med folkestemningen og giver os en intuitiv måde at forstå, hvor meget forskellige holdninger fylder.
Metoden bag indekset er i høj grad inspireret af Global Warming’s Six America modellen, som blev udviklet af Yale Program of Climate Change Communication i 2008. Six Americas er nu i næsten to årtier blevet brugt til at tracke og forstå udviklingen i amerikanernes forhold til klimapolitik, guide kommunikationsspecialister og rådgive beslutningstagere. Vores analyser har dog vist, at den amerikanske model er upræcis til at beskrive den danske befolkning, hovedsageligt fordi benægtelse af klimavidenskab er mindre udbredt og differentieret i Danmark. Derimod adskiller AAACID modellen flere holdningsprofiler, som deler en høj bekymring for klimaforandringerne, men alligevel forholder sig forskelligt til klimapolitik.
Segmentmodellen er udviklet på baggrund af surveybesvarelser på 29 spørgsmål om danskernes bekymringer, præferencer og værdier i forhold til klimaforandringer og grøn omstilling. Modellen er siden blevet reduceret, så en persons segment kan identificeres med 10 spørgsmål.