Aktører og agendaer omkring den grønne trepart

Klimadebatten på X: april – september 2024

Aftalen om et Grønt Danmark, kendt som den grønne trepartsaftale, blev indgået af regeringen og seks andre aftaleparter den 24. juni 2024. Det markerede en milepæl i den væsentligste klima- og naturpolitiske dagsorden i Danmark i 2024, også målt i forhold til mediedækning, og lagde kimen til den senere politiske rammeaftale om treparten (indgået i november 2024). Som vi viser i denne kortlægning af den danske klimadebat på det sociale medie X (tidligere Twitter) i perioden april til september 2024, så fyldte trepartens temaer, aktører og stridspunkter meget i periodens samlede debatter om klimapolitik.

Download hele notatet:

Download_pdf

Figur 1 - Klimadebatten i opslag og aktivitet fra d. 5. april til d. 26. september

Plot baseret på det samlede datasæt (42.752 unikke opslag af 7.284 unikke profiler).

På grund af problemer i indsamlingsprocessen mangler der data fra følgende dage: 11/05, 18/05-21/05 og 7/06 fra 00:00-09:59. Opslag består af posts og replies. Aktivitet består af antallet af likes, retweets, replies og quote count. Heraf udgør likes den langt største effekt

Vi har undersøgt klimadebatten fra d. 5. april til d. 26. september 2024 på den sociale medieplatform X (tidligere Twitter). Vi har fokuseret på den grønne trepart som dette halvårs afgjort mest dagsordensættende og engagements-skabende diskussion. Vi har her undersøgt kontinuitet og forskydning hen over perioderne før, under og efter bekendtgørelsen af aftalen om en grøn trepart den 24. juni 2024. En generel tendens på tværs af de tre perioder i klimadebatten er, at ordene klima, natur, co2 og landbrug gennemgående forekommer som essentielle og for debatten styrende begreber. Dette tolker vi netop som tegn på den måde, trepartens temaer afspejles i den samlede og dominerende klimadebat på X.

Med kortlægningen finder vi, at det overvejende er de grønne NGO’er, og herunder Danmarks Naturfredningsforening (DN), der sætter dagsordener med fokus på trepartens tematikker omkring arealer, biodiversitet, vandmiljø og co2 (fra landbruget). Heroverfor står en gruppe erhvervsaktører, der forsøger at sætte en anden dagsorden om energi, industri og konkurrenceevne. Overordnet er det her et slående fund, at Landbrug & Fødevarer (L&F) som central landbrugspolitisk aktør i forhandlingerne om den grønne trepart igennem hele perioden kun har tre opslag på X. Det kan bl.a. tolkes som udtryk for, at organisationen prioriterer at være til stede andre steder i medielandskabet (noget vi ikke endnu har haft mulighed for at efterprøve). Fundet er dog samtidig så markant, at det lægger op til en fortolkning a la den, litteraturen om interesseorganisationer kalder for “stille politik” (quiet politics) eller “stille magt”. Altså det forhold, at L&F primært benytter sig af mere diskrete og mindre offentlige former for interessevaretagelse i forløbet, herunder via sin officielle rolle i trepartsinstitutionen.

Figur 6 - Landbrugspolitiske aktører efter treparten

Plot bestående af 380 unikke opslag, i perioden 28/6 til 26/9. Organisationer med under 20 opslag er fjernet: Finans Danmark, Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevare, Dansk Skovforening, NOAH, Kommunernes Landsforening, WWF Verdensnaturfonden, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Gartneri, Advokatsamfundet, Miljøstyrelsen, SEGES, Danmarks Jægerforbund, Danske Advokater

Download hele notatet her: