Januar 2026
I denne undersøgelse har vi indsamlet surveydata om danskernes opbakning til forskellige klimatiltag. De 12 klimatiltag er udvalgt i samarbejde med nøgleorganisationer indenfor grøn omstilling i Danmark for at sikre en bred dækning af relevante og aktuelle klimatiltag – både tiltag som allerede er vedtaget i nogen grad og tiltag, som endnu kun diskuteres.
Her på siden kan du se deskriptive grafer over surveydata fra 1990 gennemførte interviews med danskere over 18 år, indsamlet igennem Norstats onlinepanel i perioden 15. december 2025 – 9. januar 2026. Repræsentativitet i samplet er efterstræbt ved at styre samplingen ud fra et matrix på køn, alder og region. Tallene er vægtet for at udligne resterende forskelle mellem stikprøve og population (min. vægt = 0,67, max = 1,53)
Stabil opbakning til klimapolitiske tiltag
Opbakningen og modstanden til de tolv tiltag har ændret sig ganske lidt siden den sidste dataindsamling i maj 2025. Særligt to iøjnefaldende mønstre træder frem i opbakningen til de forskellige tiltag.
Opbakningen er større end modstanden for størstedelen af tiltagene. Kun for statsstøtte til udvikling af nye alternativer til kød er modstanden større end opbakningen, mens der er splittelse omkring at stoppe salget af nye fossilbiler i 2023 og at nedlægge et forbud mod at åbne nye oliefelter på Danmarks areal.
De såkaldte ‘pull-tiltag’, såsom statsstøtte og momsfritagelse, vinder mere opbakning. Faktisk er momsfritagelse på frugt og grønt og statsstøtte til henholdsvis offentlig transport og nye teknologier støttet af hele 73-84%.
Forskning i faktorerne, der styrker opbakning til klimapolitik, viser at disse adfærdstilskyndende tiltag typisk bliver foretrukket, hvorimod ‘push-tiltag’ som afgifter er sværere at vinde opbakning til, særligt når de er målrettet adfærd, som mennesker er praktisk og værdimæssigt knyttet til.
Læs et review af forskningslitteraturen her.
Undervurderer vi andres opbakning til grøn omstilling?
Sociale normer kan have en stor indflydelse på holdninger til klimapolitik. Særligt hvis danskerne overvurderer modstanden til et klimatiltag kan det have konsekvenser for den folkelige opbakning.
Denne runde af holdningsobservatoriet har undersøgt hvor høj opbakning danskerne forventer til de 12 klimatiltag på landsplan. Sådan kan vi få et indblik i de opfattede deskriptive normer, som kan påvirke opbakningen.
Præcise vurderinger
Selvom der er en tendens til at opbakningen oftere bliver undervurderet end overvurderet, havde respondenterne en relativt præcis opfattelse af støtten til de fleste tiltag. De kunne blandt andet ret præcist forudsige hvilke tiltag, der er mest og mindst populære.
Stor fejlvurdering af opbakning til VE-anlæg
Den opfattede opbakning til VE-anlæg i lokalområdet står i tydelig kontrast. Her undervurderer borgerne opbakningen til solcelleparker og landvindmøller med næsten halvdelen af den faktiske opbakning.
Indenfor forskningsfeltet Environmental Social Psychology kaldes dette fænomen pluralistic ignorance eller pluralistisk uvidenhed, som referer til den kløft, der kan være mellem hvad en befolkning eller gruppe tror, mener og vil, og hvad man oplever, at andre tror, mener og vil. Sådanne kløfter er hyppige indenfor den grønne omstilling. Disse data er dog de første, der undersøger, hvor stor opbakning til klimatiltag danskerne forventer af andre.
Fejlvurderingerne kan komme fra forskellige kilder og blandt andet påvirkes af mediedækningen af emnet. Konsekvenserne kan være at man rykker sine egne holdninger og handlinger mere mod, hvad man opfatter som normen. Det kan også bidrage til en tavshedsspiral, hvor man ikke udtrykker sin holdning i frygt for at være i undertal, og sænke vores tillid til at vores indsatser vil have en effekt.
Læs et review af forskningslitteraturen her.
Særlig undervurdering af højrefløjen
Der er mærkbare forskelle i opbakningen, afhængigt af om respondenten opfatter sig selv som højre- eller venstreorienteret. Denne forskel ses også i borgernes forventninger til henholdsvis højre- og venstreorienterede.
Her undersøger vi opfattet opbakning til to transport relaterede tiltag, et push og et pull-tiltag. Hvor push-tiltaget (højere afgift på diesel) vurderes ret præcist, undervurderes opbakningen til pull-tiltaget (statsstøtte til billigere offentlig transport i hele landet). Denne fejlvurdering er særligt stor når højrefløjen vurderes.
Udforsk data for hvert spørgsmål – klik her
- Overblik over opbakning til klimapolitiske tiltag
- 1. "I hvilken grad går du ind for stop for salg af nye fossilbiler i 2030"
- 2. "I hvilken grad går du ind for forbud mod at åbne nye oliefelter på Danmarks areal"
- 3. "I hvilken grad går du ind for højere afgift på diesel"
- 4. "I hvilken grad går du ind for højere passagerafgift på flyrejser"
- 5. "I hvilken grad går du ind for højere afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser"
- 6. "I hvilken grad går du ind for større statsstøtte til billigere kollektiv transport i hele landet"
- 7. "I hvilken grad går du ind for statsstøtte til udvikling og udbredelse af teknologier indenfor vedvarende energi og CO2-fangst"
- 8. "I hvilken grad går du ind for klimavenlig mad i offentlige køkkener (fx færre kødprodukter og en større andel grønt på kommunale arbejdspladser, hospitaler, børnehaver og lignende)"
- 9. "I hvilken grad går du ind for momsfritagelse på frugt og grønt, der ville gøre disse varer billigere for forbrugerne"
- 10. "I hvilken grad går du ind for statsstøtte til udvikling af nye alternativer til kød"
- 11. "I hvilken grad går du ind for statsstøtte til udvikling af CO2-neutral flytransport"
- 12. "I hvilken grad går du ind for politisk bindende mål for at nedbringe CO2-udledningerne fra danskernes forbrug (fx transport, fødevarer, tøj og boliger)"
- 13. "I hvilken grad ville du være åben overfor, at CO2-fangst og lagring blev anlagt i dit lokalområde"
- 14. "I hvilken grad ville du være åben overfor, at landvindmøller blev anlagt i dit lokalområde"
- 15. "I hvilken grad ville du være åben overfor, at solcelleparker blev anlagt i dit lokalområde"