Danskernes klimaholdninger

Marts 2026

I denne runde af holdningsobservatoriet har vi indsamlet data om danskernes forhold til klimaforandringer og holdninger til klimapolitik. Her på siden kan du se deskriptive grafer over de seneste tal. 

Klima er fortsat et vigtigt politisk emne for danskerne

63% giver udtryk for, at klimapolitik muligvis eller med stor sikkerhed vil have en betydning for deres stemme til folketingsvalget. 32% indikerer, at det ikke vil have en betydning.

I gruppen, der ikke forventer at stemme på baggrund af klimaspørgsmål, begrunder over halvdelen dette med, at klima er vigtigt, men andre emner er vigtigere. Til sammenligning er begrundelsen kun for 9%, at klima ikke er et vigtigt emne for dem, mens 6% begrunder svaret med, at de mener, at klimapolitik ofte er uretfærdig overfor danskerne. En femtedel giver udtryk for lav tillid til, at dansk klimapolitik kan have en effekt i det store billede.

Vil klima – og miljøpolitik have en betydning for din stemme til det kommende folketingsvalg?

Hvorfor vil klima- og miljø ikke have betydning for din stemme ved det kommende folketingsvalg?

Klima og miljø er begge vigtige emner for danskerne

Målingen viser, at borgerne i høj grad efterspørger et fokus direkte på politik med henblik på at sænke vores udledninger af klimagasser og på klimatilpasning, og at miljø og klima begge anses som vigtige og separate politiske emne. Klimapolitik (drivhusgasreduktioner og klimatilpasning) ligger som det femte vigtigste emne for danskerne i denne måling på et sammenligneligt niveau med natur- og miljøpolitik, forsvarspolitik og socialpolitik.

Hvilke af de følgende temaer bliver de vigtigste for dig i dette folketingsvalg?

Klima- og miljø som adskilte politikområder

En vigtig metodisk overvejelse er, at klima- og miljøpolitik ofte slås sammen som ét emne i denne type målinger og derfor rummer både vælgere, der går meget op i et af de separate emner eller i både klima og miljø. I denne måling adskilles politikområderne, da virkemidlerne og målsætningerne kan være meget forskellige.

Der er sandsynligvis et vist sammenfald mellem borgere, der vægter klima- og miljøpolitik højt. Tallene viser, at både klimapolitik og miljøpolitik har fået en stor andel af førstevalgene relativt til de andre områder. Det tyder på, at grøn omstilling differentieres af borgerne på baggrund af deres individuelle ståsted, hvor nogle vægter klimahensyn højest, andre miljøhensyn. Samlet set udgør grøn politik en stor andel af de vigtigste emner fordelt på førstevalg.

Målingen tydeliggør, at et vælgerønske om reduktion af klimagasudledninger og klimatilpasning for mange ikke kan rummes udelukkende af tiltag med henblik på miljøforbedring.

Vigtige hensyn i den grønne omstilling

Hvilke af de følgende temaer bliver de vigtigste for dig i dette folketingsvalg?

Undersøgelsen fortæller os også noget om det fokus danskerne ønsker indenfor klimapolitik. 

Her peger de særligt på at det skal være billigere eller nemmere at foretage grønne valg,  at særligt klima- og miljøskadende forbrug og produktion skal reguleres hårdere og at omstillingen skal følge princippet ’forureneren betaler’. Desuden vejer overvejelser om ulighed og leveomkostninger tungt. 

Hvad oplever du som de største barrierer for, at du kan leve mere klimavenligt?

Hvad oplever du som de største barrierer for, at du kan leve mere klimavenligt?

Mange danskere oplever, at det er svært at ændre adfærd for at få en mere bæredygtig livsstil. De største barrierer opleves som manglende tilgængelighed af gode alternativer til deres nuværende adfærd og forbrug, økonomiske hensyn og vaner og præferencer. Kun 15% giver udtryk for, at de ikke ønsker et mere bæredygtigt forbrug. 

Vores undersøgelse viser desuden at det er indenfor rejser og fødevarer at danskerne finder det sværest at ændre deres forbrug. 

Mere om undersøgelsen

Datagrundlag

Disse surveydata baseres på 2003 gennemførte interviews med danskere over 18 år, indsamlet igennem Norstats onlinepanel i perioden 4. marts – 11. marts 2026. Repræsentativitet i samplet er efterstræbt ved at styre samplingen ud fra et matrix på køn, alder og region. Tallene er vægtet for at udligne resterende forskelle mellem stikprøve og population (min. vægt = 0,82, max = 1,43)

Hvordan bliver undersøgelserne udformet?

ClimActs holdningsobservatorium udkommer 4 gange årligt. Formålet med holdningsobservatoriet er at stille viden baseret på høj faglighed offentligt til rådighed for at kvalificere debatten om danskernes forhold til grøn omstilling. Vi har hovedsageligt fokus på klimapolitik, men beskæftiger os også med holdninger og tiltag, der er relevante for natur og miljø. Denne udgave er en forlængelse af vores undersøgelser af danskernes forhold til klimaforandringerne og generelle holdninger til klimapolitik. Du kan læse mere om vores udgave fokuseret på opbakning til konkrete klimatiltag her og her.

For at gøre observatoriets undersøgelser relevante for den aktuelle dagsorden og for dem, som beskæftiger sig med eller interesserer sig for grøn omstilling, opdaterer vi observatoriets spørgsmål løbende.

Vores forskere orienterer sig i den løbende debat om klimavidenskab og klimapolitik, og vi modtager inputs fra praksisaktører på det grønne område indenfor civilsamfundet, kommunale aktører, græsrodsbevægelser, industrien og centraladministrationen for at få et helhedsorienteret indtryk af debatten. I denne udgave af observatoriet bærer aktørernes input særligt præg af sammenfaldet med folketingsvalget 2026. Med udgangspunkt i faglitteraturen, disse praksisindsigter og ekspertise indenfor spørgeskemametodologi tilrettelægger projektets forskere undersøgelsen med henblik på at få så omfattende et indblik i spredningen af danskernes holdninger til de aktuelle emner indenfor klimahandling som muligt.

Udforsk grupperinger og data for hele undersøgelsen i databanken