Danskernes klimaholdninger, 2025

På denne side kan du se deskriptive grafer over surveydata fra 1506 gennemførte interviews med danskere over 18 år, indsamlet igennem Norstats onlinepanel i perioden 23. – 31. oktober 2025. Repræsentativitet i samplet er efterstræbt ved at styre samplingen ud fra et matrix på køn, alder og regioner. Tallene  er vægtet for at udligne resterende forskelle mellem stikprøve og population. Vægt max = 1,6/min = 0,7.

Undersøgelsen af danskernes klimaholdninger fra november 2025 giver et nuanceret indblik i folkelig opbakning og modstand i kommunalvalgkampen, hvor antagelser om borgernes ønsker og bekymringer fylder meget.

Særligt modstanden mod VE-projekter har præget debatten, især i landkommunerne. Data viser dog, at det faktiske billede er mere sammensat: Opbakning og modstand fordeler sig forskelligt på tværs kommunetyperne, og selv i landkommunerne er mønstret langt fra entydigt.

Bekymringer om lokale konsekvenser er mere udbredte i landkommunerne, hvor VE-udrulningen fylder mere, og hvor mange oplever byrdefordelingen og beslutningsprocesserne som skæve.

Alligevel peger undersøgelsen på et vigtigt fund: Selv i landkommunerne forventer en større andel borgere en positiv påvirkning af VE-projekter, end der forventer en negativ

Download hele databriefet, som også indeholder opdateret tidsserie-data på vores undersøgelse fra sidste år:

Download pdf

Man taler ofte om splittelse mellem land og by. Og man kunne have forventet stor utilfredshed på landet; at de føler sig kørt over, men det er slet ikke entydigt fra disse tal. Det er overraskende, at der ikke er større forskel på land og by

Andrea Veggerby Lind, Projektleder for ClimAct

Bekymring for klimakrisen er fortsat høj

Mens andre samfundsproblemer trækker i vores opmærksomhed for tiden, forbliver klimaforandringerne et vigtigt politisk emne for danskerne: Danskerne oplever, at de i lidt mindre grad bliver eksponeret for mediedækning og samtaler om klimaet end de gjorde sidste år.

Alligevel forbliver bekymringen omkring klimaet høj, og det samme gælder deres opfattelse af, at der er behov for drastiske samfundsforandringer og forbrugsændringer.

Figurene spejler en opfattelse, mange går med for tiden om, at klimaet er gledet lidt ud af billedet, så vi hverken taler eller læser lige så meget om emnet, som vi gjorde for bare et år siden.

Det vigtige her er bare, at vi kan se, at borgerne alligevel stadig er bekymrede, og at klimaet er et højt prioriteret politisk tema for dem. Så det er i højere grad vores opmærksomhed, der har rykket sig, end vores bekymring, der er faldet.

Borgernes ønsker for klimapolitikken

Der tegner sig herudover et klart billede af, hvilke principper borgerne ønsker skal guide klimapolitikken:

 

  1. Udledningerne skal sænkes tilstrækkeligt  af hensyn til kommende generationers sikkerhed
  2. Omstillingen skal følge ’forureneren betaler’ princippet
  3. Omstillingen må ikke belaste nogen borgere unødvendigt hårdt

 

 

Download hele databriefet her, som også indeholder opdateret tidsserie-data på vores undersøgelse fra sidste år.

Se data for hvert spørgsmål – klik her

1. Jeg drøfter ofte klimaspørgsmål med familie og venner

2. Er du tilfreds med folketingets indsatser for at håndtere klimaforandringerne for tiden?

3. For at få min stemme skal et politisk parti have en klar og ambitiøs plan for at tackle klimaforandringerne

4. For at leve op til Danmarks klimamål bliver danskere nødt til at lave store ændringer i måden vi forbruger, rejser og lever generelt

5. Hvilken indflydelse, tror du, grøn omstilling vil have på dit lokalområde i løbet af de næste 10 år? (fx opsætning af vindmøller eller solcelleanlæg, omdannelse af landbrugsjord til vild natur, ændring af arbejdspladser)

6. Nye teknologier kommer til at kunne løse klimaforandringerne, uden at individer behøver at lave betydelige ændringer i deres livsstil

Download hele databriefet her, som også indeholder opdateret tidsserie-data på vores undersøgelse fra sidste år.